Sommerlejr
Fitness Sommer Lejr er en uge fyldt med aktiviteter og læring. Vi bruger kroppen og hovedet. Målet er, at børnene på en sjov og spændende måde, tilegner sig større viden omkring sundhed på flere niveauer.
Odder Fitness Center har sammensat et varieret og spændende program. Programmet varierer fra år til år. Typisk inddeles børnene i 2 hold, overvejende efter alder.
En uge kan indeholde fx. aktiviteter som triathlon (på vores måde), boksning, læring om kost, styrketræning, forhindringsbaner, dans løb med opgaver og en tur i svømmehallen. Selvfølgelig er der store og små overraskelser i løbet af ugen.
ODDER FITNESS CENTER, HØJGÅRDSVEJ 9A, 8300 ODDER