Yoga & Træning på stor bold
Styrke på BoldEr en time hvor vi arbejder med den store pilatesbold hele timen. Efter opvarmning på bolden laves der øvelser for at stabilisere og styrke kropsholdningen. I løbet af timen, både sidder og ligger man på bolden til de forskellige øvelser. Mange af øvelserne munder også ud i lange stræk for at smidiggøre musklerne. Hvis du eksempelvis har dårlig ryg er denne time rigtig god som genoptræning. Alle kan være med! EFTERFØDSELSTRÆNINGStart rigtigt op efter fødslen. Lær din krop og kende. Få en stærk krop og et stærkt sind. Vi vil arbejde med en effektiv kropstræning og få sved på panden. Fokus er kropsbevidsthed, stabilitet, bækkenbund, knibeøvelser, kropsholdning, mave, ryg, balance og afspænding. Denne opstart efter fødslen er et rigtig godt udgangspunkt før du begynder at træne eksempelvis løb. Vi vil komme lidt ind over løfteteknikker, bæreteknikker og amme stillinger. Her er mulighed for at tage dit barn med. Vi har mikrobølgeovn og flere sofagrupper fordelt i vores næsten 2100 m2 store fitnesscenter. Er ikke på holdplanen henover sommeren.
YogaInden for Yoga er der mange grene. Vores uddannede yogainstruktører sørger for at starte timen med en blid yoga-opvarmning, efterfulgt af yogaøvelser, og der afsluttes altid med en afspænding af kroppen. Du behøver ikke være smidig eller have gået til yoga før. Programmerne er sammensat, så alle kan deltage, såvel begyndere som øvede. Yoga giver velvære i kroppen. Kroppen styrkes og smidiggøres, åndedrættet og balancen forbedres, og der er fokus på bevidstheden omkring kroppen og åndedrættet under øvelserne, samt afspænding af kroppen giver ro og balance. |